Grovfoderproduktion

Prima øko-wraphø

Vi sælger wraphø fra omlagte, økologiske marker med lækker græsblanding beregnet til heste. Det har et højt tørstofindhold, er velsmagende og strukturholdigt med timothe for god tyggetid. Wormstrupgaarden er en del af The Horse Umbrella, hvilket betyder at du kan stole på at wraphøet er produceret af dedikerede hestefolk med både uddannelser indenfor heste – herunder også fodring – OG grønne uddannelser og som ikke mindst gør sig umage. Analyse af høet vil foreligge snarest, og der vil være mulighed for at tilkøbe udarbejdelse af foderplan.

Til de nøjsomme/sukkerfølsomme ponyer og heste kan vi tilbyde lækkert lucernewraphø. Det kan selvfølgelig også sagtens bruges til heste uden den slags problemer. Ideelt set anvendes lucernewraphøet i kombination med andet stråfoder (halm, tørt hø, wraphø), evt. i hønet eller slowfeeder. Hestene er vilde med det, men bliver – som en god ting – trætte i kæberne af at tygge det. Lucernewrappen består nemlig både af plantens bløde blade og den strukturrige stængel, der i øvrigt også ser ud til at være god til heste med tendens til diarré (den øger altså tarmperistaltikken).

2018:
Små alm. wraphø
Små lucernewrap
Store rundballer
OBS: Vi har snart udsolgt af de store rundballer!

Transport
Levering kan godt arrangeres i Østjylland imod betaling, dog kun HELE trailerlæs ved store afstande. I skal som udgangspunkt selv læsse af traileren og I må i den forbindelse være fleksible i forhold leveringstidspunktet, da det er nødt til at passe ind i vores hverdag/ruter (for at holde prisen så langt nede som muligt).