Massage

Hestemassage

Foruden den teoretisk viden omkring hestens bevægeapparat og den praktiske erfaring med at stimulere dette ved hjælp af massage, har vi også mange års erfaring med at træne heste professionelt såvel fra jorden som oppefra (se under Træning), ligesom vi også har professionel tilgang til fodring af heste (Grovfoder). Derfor kan vi i rådgivningen som naturligt følger med massagen byde ind med idéer til ændringer i hestens dagligdag med henblik på at få hesten til at fungere bedre. Hestemassage tilbyder vi primært i Østjylland.

Brug af hestemassør kan bl.a. forebygge eller afhjælpe følgende:

  • Muskelspændinger – herunder bevægelsesindskrænkninger/kompensationer
  • Modstand/uvilje, tværen og svagheder under ridning eller andet arbejde
  • Subakut efter skade til at formindske samt smidiggøre arvæv eks. overben
  • Dårlig cirkulation med fx tørre hove og stive led/galle til følge
  • Dårligt immunforsvar, generelt ringe sundhedstilstand
  • Attitudeproblemer, rastløshed, nervøsitet og træthed
  • Sadelproblemer; skader efter ukorrekt tilpasset sadel

Ovenstående forhold er naturligvis begrænsende for hestens generelle trivsel og formåen, og det er forhold, som kan skyldes mange forskellige faktorer som miljø, fodring, brug/træning, skader/sygdom og indre ubalancer. Hesten kan også være under stadig påvirkning af forhold og oplevelser, den tidligere har været udsat for/været under. I tilfælde af issues relateret til sadel, kan jeg naturligvis sideløbende eller efterfølgende hjælpe med at løse dette (jf. Sadelsevice) – det står selvfølgelig ejer frit for at vælge dette tilbud til/fra.

Det anbefales, at massagen bruges vedligeholdende eller periodevis for eksempelvis at optimere hestens præstation under arbejde eller for at undgå, at hesten tilegner sig uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre som kompensation efter skader eller andre forhold. Det kan naturligvis også anvendes for at komme sådanne onde spiraler til livs, såfremt de allerede er opstået… Massage bør kun være rent symptom-behandlende i tilfælde, hvor problemets egentlige årsag ikke kan fjernes. Det bør til enhver tid tilstræbes at finde frem til denne.

Behandling af den enkelte hest + den tilhørende rådgivning af ejer/rytter må ikke bruges som erstatning/i stedet for den etablerede lægehjælp, men bør anses som et supplement hertil. Som hestemassør hverken kan eller må man (iflg. lovgivningen) stille en medicinsk diagnose!

PRISER 2018*:

Der regnes kørsel fra 8340 Malling

Opstart/1. gang: Radius Vedligehold: Radius 5-turskort: Radius

*)Priserne er alle inkl. moms OG kørsel indenfor det angivne område. Ved større distancer – spørg!

Kontakt Signe per SMS 22 800 112 eller mail info@thehorseumbrella.dk